Abstrakt kunst i Gentofte Kirke

KIRKE - KUNST - HISTORIE

 

PER KIRKEBYS KUNST I GENTOFTE KIRKE

 

 

 

 

ABSTRAKT KUNST I GENTOFTE KIRKE

"ELLEVE GLASMALERIER OG ET ALTERBILLEDE

AF KUNSTNEREN PER KIRKEBY"

 

I september 2008 skete en af de største forandringer ved Gentofte Kirke i nyere tid. Kirkens 11 blyindfattede vinduer i klart glas blev udskiftet med abstrakte glasmalerier, udført af en vore største nulevende kunstnere, Per Kirkeby.

Gentofte Kirke bærer præg af at have været igennem mange forandringsprocesser og rummer stiltræk fra mange epoker. Glasmalerierne har imidlertid bibragt nogle helt nye dimensioner i kirkerummet, idet vinduerne som lyskilder har fået nye farver, som kaster anderledes lys ind i kirken. Alt efter årstid og vejrlig udfordres kirkegængeren af glasmalerierne, idet det særlige lys, de mange farver og former ikke kan undgå at berøre og skærpe sanserne.

Per Kirkeby har skabt 11 meget forskellige ruder, som hver for sig har udgangspunkt i en bibelsk beretning, hvoraf de 4 er fra Det Gamle Testamente og 7 fra Det Nye Testamente.

Et gennemgående træk er, at det er beretninger med drama, dom og ødelæggelse som er valgt. Bl.a. om Syndfloden og ødelæggelsen af Sodoma og Gomorra, hele fem vinduer om Jesu Kristi lidelseshistorie - fra indtoget i Jerusalem til Langfredag og Golgata. Glasmalerierne er abstrakte og derfor ikke illustrative, men alligevel fuld af ledetråde og fælles træk, som det står åbent at fortolke individuelt.

I april 2012 fik Gentofte Kirke endnu et nyt kunstværk af Per Kirkeby: et abstrakt, malet alterbillede, som blev indsat i den gamle barok-altertavle. Det nye kunstværk afløste et billede af den sidste nadver, fra begyndelsen af 1700-tallet. Det nye billede har i høj grad bidraget til at den nye kirkekunst i de gamle kirkerum bindes sammen til en helhed.

 

Dette foredraget holdes kun i Gentofte kirke – og bedst i dagslys, da udbyttet af en gennemgang af glasmalerierne er størst på selve stedet.

 

Pris: - efter aftale!